Ryon Gregersen
Energioptimering
Ryon Gregersen tilbyder energioptimering af en uddannet energivejleder.

Energioptimering, Energivejdledning og Energitjek
Ryon Gregersen Tømrer- & Snedkerforretning tilbyder energioptimering af en uddannet energivejleder. Dertil kommer, at vi er autoriseret ROCKWOOL Partner. Vi tilbyder energioptimering af bygninger og boliger for både private og virksomheder i blandt andet Vojens og Haderslev.
Hvad er energioptimering?
Energioptimering er en forbedring af din klimaskærm, hvilket betyder at du skærmer din bolig eller bygning fra at afgive energi til omgivelserne. Dette sker oftest ved udskiftning af gamle ruder til energiruder, udskiftning af sprækkede vindueskarme, samt efterisolering af vægge og lofter. Det kan til tider også betyde en udskiftning af oliefyret eller en anden gammel varmeinstallation.
Hvorfor energioptimering?
Man optimerer energiforbruget og klimaskærmen for at spare penge på varmeregningen og formindske klimapåvirkningen. Desuden kan man søge om at få et energioptimering tilskud.
Nye vinduer og efterisolering er en effektiv energioptimering
Energioptimering handler ofte om efterisolering af lofter og vægge, så hvis du alligevel skal have udført facadebeklædning, så er det en god ide at få efterisoleret facaden med det samme.
En anden typisk energioptimering sker især i forhold til vinduer, glaspartier og andre former for ruder. Vi kan her udskifte til moderne lavenergivinduer. Tidligere havde termoruder en U-værdi på 2,0, men moderne ruder kan være helt ned til 1,0. Der er med andre ord tale om en halvering af varmegennemstrømningen.
Det starter med et energitjek
En energioptimering vil ofte starte med en energivejledning, og her vil vi starte med et energitjek. Vi kan gennemgå hele eller dele af boligen eller ejendommen, og ud fra dette laves et oplæg og overslag på optimeringen, for at se om det er rentabelt.
Alle former for energioptimeringer handler med andre ord om udskiftning af især døre og vinduer og om efterisolering af vægge, facader, lofter, tage, gulve og meget andet. Vi giver dig gerne vejledning i at søge om tilskud til energioptimering.
